Vi søger en ungarbejder
Vi søger en frisk fyr (m/k) der er fyldt 15 år til pakkeriet hos Yogaudstyr.dk. Minimum 6-8 timers arbejde pr. uge men mulighed for op til 15 timer pr. uge hvis du har tid og lyst.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at hjælpe til i pakkeriet, fylde varer op samt lettere rengøring.
Vi kan tilbyde en rimelig løn og et hyggeligt arbejdsmiljø.
Vi forventer af dig, at du har lyst til at arbejde og i øvrigt kan arbejde selvstændigt.
Skriv en ansøgning hvor du kort beskriver dig selv og dine kvalifikationer.
Mail din ansøgning til butikschef Jutta Marie Christensen på mail@yogaudstyr.dk eller kom forbi butikken på Rosenvængets Allé 19, 2100 København Ø med din ansøgning og hils på os.
Ansøgningsfristen er den 31. august 2011. Der skal forevises straffeattest.
Yogaudstyr.dk har eksisteret i 5 år og sælger udstyr og træningstøj til yoga og pilates samt livstilsartikler. Vi har detail- og engroskunder i hele Danmark