De sidste par år har jeg holdt de dejlige workshops for børn og forældre sammen - yoga for folk der holder af hinanden.
Vi laver klassiske stillinger, helt nye stillinger (f. eks. Buzz Lightyearasana), flyvende partneryoga, massage, åndedræt, mindfulness øvelser og afspænding - og der er masser af ting at gå videre med derhjemme. Alt foregår på børnenes præmisser, med historiefortælling og sjov og ballade, og hver workshop er forskellig, med nyt tema eller historie.
At være fælles om yoga er simpelthen så sjov, berigende og nærværende måde at være sammen med sit barn / barnebarn / niece el. lign. på.
På YOGACENTRALEN, Allegade 25, lige ved Frederiksberg Rådhus