Siden 2005 har Sisse Siegumfeldt haft den store fornøjelse at undervise i børneyoga. Børnenes fantasi og åbenhed skaber en stemning der går lige til yogaens hjerte.
Børnene er med til at forme undervisningen, hvor vi laver klassiske stillinger såvel som nye (Pippi Langstrømpasana fx.), leger sjove yoga-lege, slår kolbøtter, står på hænder og ligger stille og svæver på en sky.
Børnenes styrke, smidighed og kropsbevidsthed vokser, og forældre fortæller om mere ro, fokus og bedre søvn. Større kropsbevidsthed er en utrolig gave, og den fås ikke bedre end gennem yoga. Det giver ro og selvtillid at kende sin krop, og yoga har håndgribelige redskaber der kan hjælpe børn gennem intense perioder med mange udfordringer.