Denne workshop er for alle der ønsker at arbejde med lyd og yoga til at skabe en øget kropsbevidsthed, en bedre åndedræts-funktion, og mere psykisk ro og overskud i hverdagen.
Vi vil begynde med dynamiske yogaøvelser som bevæger sig over i mikrobevægelser (MB). MB er enkle og ukomplicerede bevægelser, som udføres ekstremt langsomt for at kunne opfange bevægelsen i dens udspring. Vi vil udføre bevægelserne med mindst mulig muskelkraft. Der vil arbejdes med op – ud– og afspænding, og i hvilke dele af kroppen disse tre spændingstilstande er.
Øvelserne med mikrobevægelser vil blive understøttet af Jane Winther med Syngeskåle og klokker. Især afspændingsdelen vil blive forstærket med lydene af de overtonerige instrumenter. Derudover vil Jane undervise i enkle stemmeøvelser, som giver øget opmærksomhed indadtil i kroppen.
med musikdelen vil vi især arbejde med den mere subtile del af lydaspektet. Med vokalsang, syngeskåle, klokker og andre instrumenter, vil vi skabe rum til stilhed og fordybelse, og dermed skabe mulighed for mere ro, overskud og klarhed.
Eva Ingrid Westhoff har undervist i Hatha Yoga igennem de sidste 32 år og har eget
institut i Svendborg, hvor hun også uddanner/efteruddanner yogalærer.
Jane Winther er musikolog, komponist og musiker og udgiver meditations cd’er med fokus på ro, velvære og fordybelse – læs evt. mere på www.unisound.dk.
Tid:2.maj 2010, - fra 10:00-16:00
Sted:Nordisk Yoga, Tolderlundsvej 7, 5000 Odense C