På workshoppen d. 22. august sætter vi fokus på nakke og skuldre. Arbejdsstillinger ved computeren belaster musklerne i nakke og skuldre hårdt, så du spænder statisk i skuldermusklerne, og kredsløbet hæmmes. Har du tendens til hovedpine og nakkesmerter, så vil du på workshoppen få korrigeret din holdning og få arbejdet med stabilitet og muskelbalance omkring din nakke, skuldre og rygsøjle.
VELVÆRE FRA TOP TIL TÅ - PRAKSIS OG TEORI Vi tager kampen op mod myoser (infiltrationer) og spændingshovedpine ved at lave øvelser, som både strækker og styrker musklerne omkring nakke og skuldre. Bevægelsen betyder, at vi øger kredsløbet og kan slippe muskelspændingerne i området. Workshoppen er krydret med teori, så alle de praktiske øvelser får en dybere mening.
Ofte er det overbelastningsskader, som er de primære årsager til nakkesmerter, så start det nye år med gode vaner, så du ikke vil opleve/kan minimere en overbelastningskade f.eks. en for dårlig hængende holdning, hvor hovedet holdes i en fremadrettet stilling. Dagen afsluttes med en dejlig dybdeafspænding for hele kroppen