Yin Yoga - praksis og terapi
Arrangør: | Prana Yoga Shala |
Placering: | København |
Fra: | 30/1/2016 kl. 13:00 |
Til: | 6/3/2016 kl. 18:00 |
EVENT ER AFHOLDT | |
Antal visninger: | 938 |
Yin Yoga – praksis og terapi
20-timers kursus for yogalærere og erfarne udøvere
Yin Yoga fungerer for mange som et roligt og dybdevirkende supplement til en mere dynamisk praksis som ashtanga eller vinyasa yoga. De langsomme, rolige stillinger påvirker led og bindevæv, så større smidighed opnås i områder af kroppen, der ellers kan være svære at arbejde med, selv efter en mangeårig yogapraksis.
Men Yin Yoga har også en nærende effekt på de energikanaler, der gennemstrømmer kroppen, og som vi kender som nadier i yoga og meredianbaner i kinesisk medicin. Det er derfor muligt at bruge sin Yin Yoga-praksis til at arbejde med de ubalancemønstre, der skaber mere eller mindre kroniske sygdomstilstande i kroppen. Vi vil i løbet af kurset få en grundlæggende forståelse for sammenhængen mellem Yin Yoga-stillinger og energibaner.
Vi vil også støtte op om den åbnende Yin Yoga ved at gennemgå muligheder for arbejde med relevante muskelgrupper i mere dynamiske flow-sekvenser for at undgå, at leddenes åbning ikke underbygges af styrke, som det desværre af og til sker i Yin, hvis fokusset udelukkende er på smidighed og åbning uden stabilitet.
Vi vil gennemgå nogle af de mest almindelige ubalancemønstre og sekvensere i forhold til dem, ligesom vi vil se på, hvordan man kan bruge sin Yin Yoga-praksis til at støtte op om kroppens sundhed i forhold til klima, årstid mv. Vi kommer også ind på, hvilke overvejelser man kan gøre sig i forhold til kost, når man vil bruge yogaen til at skabe en vedvarende sund og energisk krop og et roligt sind. Fordi kurset folder sig ud over to weekender, vil vi have mulighed for at observere effekten af årstidernes skiften på kroppen og energiniveauet - fra mørk vinter til gryende forår - og inddrage det i vores arbejde, ligesom vi vil tage udgangspunkt i en kost, der er naturlig og lettilgængelig i Danmark.
Vi inddrager derudover relevante temaer fra yogafilosofien, samt meditation, for at opnå en afrundet forståelse for de nærende, balancerende og beroligende aspekter af Yin Yoga.
Du behøver ikke have en fast Yin Yoga-praksis for at kunne deltage på kurset.
Undervisere:
Ann-Charlotte Monrad, yogalærer (E-RYT 200) og hovedunderviser på Prana Yoga Shalas Yoga Alliance-godkendte yogalæreruddannelse, samt cand. mag. i litteraturvidenskab med speciale i indisk kultur og litteratur
Ole Bertram Monrad, akupunktør med speciale i kinesisk kostforståelse og BA i kinesisk fra KU
Datoer: 30. og 31. januar, samt 5. og 6. marts. Alle dage kl. 13-18.
Pris: 2.500,- Betales ved tilmelding til kontonr. 6737-0001054791.
Sted: Prana Yoga Shala. Magstræde 10 C. Kbh. K
Kurset gennemføres ved min. 8 deltagere
Få en smagsprøve på et rent yin-program med vores video Efterår i balance her: http://www.pranayogashala.dk/video
- Events & Workshops
• Yin yoga & mindfulness - yin yoga mod st...
29/3/2024
• Stilheden i orkanens øje - Mindfulness r...
29/3/2024
• Stilheden i orkanens øje - klassisk min...
29/3/2024
• Blid yoga for alle - weekend retreat på ...
29/3/2024
• YogaFerie med Vandring på Mallorca...
1/4/2024
• En dybere forståelse af månens cyklus ti...
1/4/2024
1/4/2024
• UDSOLGT: Chakra Workshop: Lyt til kroppe...
1/4/2024
- Se alle events & workshops
Gratis E-bøger