1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Nytårs Yoga Retreat på Samsø

Arrangør:Mia Mulbjerg
Placering:Samsø
Fra:1/1/2016 kl. 18:00
Til:3/1/2016 kl. 15:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:792

Giv dig selv muligheden for den bedste begyndelse på et nyt år!

Mellem-rummets charmerende rammer indbyder til fordybelse, ro og nærvær. I de smukke omgivelser på den trelængede gård på Samsø, udfolder vi weekendens program, der byder på en kropslig og bevidsthedsmæssig praksis.

Hver dag er der mulighed for at deltage i dynamisk yoga, refleksiv meditation og personligt procesarbejde. Alt indhold er tilgængeligt for dig, uanset din tidligere erfaring.

Programmet er tilrettelagt ud fra intentionen om at give dig værktøjer og redskaber til at integrere øget bevidsthed, nærvær og taknemmelighed i dit liv, samt oplevelsen af fysisk overskud og velvære.

Der er derudover rig mulighed for egen-tid, som du kan bruge som du ønsker – foran den knitrende ild i pejsestuen, under de fritlagte bjælker i den smukke, højloftede yoga sal eller ved stranden 10 minutters gang fra Mellem-rummet.

Du kan med fordel pakke en lun sweater, striksokker og en god bog i tasken!

Maden vi får serveret tre gange dagligt er fortryllende lækker og består af økologiske råvarer, vegetarisk eller semi-vegetarisk.

Weekenden er for alle, uanset niveau og forudgående kendskab til yoga og/eller meditation og refleksion.

Det er en invitation til at koble af, sætte tempoet ned og komme i kontakt med dig selv – forud for et nyt år, med alle de muligheder dét rummer.

PRIS
Prisen inkluderer:

– To overnatninger
– Daglig yoga-, meditations og refleksionsundervisning
– Tre økologiske, non-vegetariske/vegetariske/veganske måltider hver dag
– Fri frugt, snacks, kaffe og the
– Mulighed for at låne yogaudstyr
– Sengelinned og håndklæder

Delt værelse: 2.975 DKK pr. person
Enkeltværelse: 3.375 DKK pr. person (UDSOLGT)


TILMELDING
Tilmelding senest d. 18. december 2015.

Send en mail til miamulbjerg@hotmail.com med dit navn og telefonnummer, samt gerne et par ord om din eventuelle erfaring med yoga- og meditation og om du har skader og/eller fødevareallergier at tage hensyn til.

Din tilmelding er først gældende ved betaling til:

Jyske Bank,
Reg. nr.: 5075 Konto: 1197422

Husk at skrive dit navn i overførslen.

Har du spørgsmål kan jeg kontaktes på miamulbjerg@hotmail.com eller tlf. 42504858


Læs mere om weekenden på www.miamulbjerg.dk eller på www.mellemrummet.dk.

Besøg eventet på facebook her: https://www.facebook.com/events/543168079172016/


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger