Velgørenhedsyoga for NGO Aktion Børnehjælp i Indien
Arrangør: | KBH Yoga |
Placering: | København Ø |
Fra: | 30/4/2016 kl. 13:00 |
Til: | 30/4/2016 kl. 14:30 |
EVENT ER AFHOLDT | |
Antal visninger: | 254 |
Støt en god sag – Namasté!
Lørdag den 30. april kl. 13.00-14.30 gentager Aktion Børnehjælp successen og afholder, i samarbejde med KBH YOGA, en velgørende yoga session. Velgørende fordi din krop bliver glad og sund af yoga, og fordi hele din billetpris går ubeskåret til Aktion Børnehjælp’s arbejde i Indien.
Arrangementet er åbent for alle, uanset niveau eller kendskab til yoga. Du behøver altså ikke at være medlem af Kbh. Yoga for at deltage, og du kan endda gratis låne en yogamåtte i yogastudiet på dagen.
Kom fordi du er nysgerrig efter at afprøve yoga. Kom fordi du elsker yoga og gerne vil dyrke det for det gode formål. Eller kom, hvis du bare tænker, at det lyder lidt fedt (for det er det!)
Du får: halvanden times skøn yogaundervisning (asanas), træning i åndedrætsøvelser og en lille meditation med fokus på åndedrættet, alt imens din yogafornøjelse støtter Aktion Børnehjælp’s arbejde for uddannelse til fattige og udsatte børn i Indien. Vi slutter af med en varm kop the, hvor i også får mulighed for at spørge ind til vores projekter.
Prisen for herligheden er 75 kr. per person.
Der begrænset med plads, så skynd dig at tilmelde dig!
Tilmelding skal ske senest den 28. april kl. 18:00 til sifeiken@aktionb.dk
Betaling kan foregå med kontant betaling på dagen eller via Mobilepay.
Vi glæder os til at se dig!
Gode råd til deltagerne:
– Sørg for ikke at spise for tæt på yoga sessionens begyndelse (1,5-2 timer før er optimalt)
– Medbring vandflaske (drik ikke for meget vand lige før yoga da det bare vil skulpe rundt i maven – undervejs anbefales det at man nøjes med at drikke små slurke)
– Medbring evt. et håndklæde
– Medbring evt. en langærmet bluse til afslapnings- og meditationsdelen så du ikke bliver kold
– Lyt til din krop og husk at yoga aldrig må gøre ondt, og at det ikke er en konkurrence om at være bedst.
– Sluk for verden udenfor under timen; dvs. sluk mobilen og efterlad tankerne i entréen.
– Undgå at snakke højt i yogasalen og undgå samtale og forstyrrelser under timen. Respekter, at andre ønsker ro i salen under yogatimen.
– Drik rigeligt med vand resten af dagen, da yoga virker udrensende for kroppen
Gå til hjemmesiden her>>>
- Events & Workshops
• Blid yoga for alle - weekend retreat på ...
29/3/2024
• YogaFerie med Vandring på Mallorca...
1/4/2024
• En dybere forståelse af månens cyklus ti...
1/4/2024
• UDSOLGT: Chakra Workshop: Lyt til kroppe...
1/4/2024
1/4/2024
• Hjertebarn - Uddannelse i BørneYoga og B...
4/4/2024
• Forårsrengørings Retreat - din indre vis...
4/4/2024
• Free Webinar - Overcoming Stress & Anxie...
4/4/2024
- Se alle events & workshops
Gratis E-bøger