1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

30-timers uddannelse: Basis Yin Yoga, Traditionel Kinesisk Medicin & Meridianbaner

Arrangør:Isabelle Evita Søndergaard
Placering:Fuglebjerg / Sorø
Fra:27/4/2024 kl. 09:00
Til:12/5/2024 kl. 17:30
Antal visninger:522

30 timers fordybende yin yoga kursus/modul til dig som ønsker en grundig introduktion til yin yogaen, herunder den traditionelle kinesiske medicin som yin yogaen baserer sig på. Kurset består af en kombination af teori og praksis. Du modtager trykt kompendium med teori og øvelser, så du nemt kan fortsætte din praksis efter endt kursus, samt et eksemplar af bogen De 5 Årstiders Energi skrevet af Isabelle Evita Søndergaard.

INDHOLD PÅ KURSET
Kurset består af en kombination af praksis og teori, herunder:

- Traditionel kinesisk medicin basis; yin/yang, de 5 elementer, energierne

- Årstidernes Energi

- Meridianbanelære

- Energiøvelser

- Bindevæv og anatomi

- Oversigt over stillinger og udvalgte variationer

Læs mere på hjemmesiden: https://www.isabellesondergaard.dk/30timersfordybendeyinyogakursus 

DATOER FOR NÆSTE KURSUS:
27.-28. april og 11.-12. maj 2024

NÆRVÆRENDE OG PERSONLIG UNDERVISNING PÅ MIKRO-HOLD
Undervisningen foregår på mikrohold med kun 8 pladser, hvilket betyder at der er rig mulighed for at gå dybt og arbejde individuelt. På mikro-hold er der god tid og plads til relevante spørgsmål og til at nørde forskelligheder og variationsmuligheder. Undervisningen er nærværende og personlig. ​

Kurset er modul 1 af 3 moduler på 90-timers yin yogauddannelse hos Isabelle Evita Søndergaard, og kan derfor kombineres med andre moduler for at få diplom for uddannelse. Kurset kan også tages alene og bruges som supplement til anden yogalæreruddannelse eller behandling. 

STED
Undervisningen finder sted i Skovhuset i udkanten af Store Kastrup Skov, 10 min. fra Sorø, 20 min fra Slagelse, 20 min. fra Næstved, 25 min fra Korsør, 1 time fra Lyngby og ca. 1 time fra København. 

OVERNATNINGSMULIGHED
Hvis du kommer langvejs fra er der flere overnatningsmuligheder; du kan booke et gæsteværelse, sove i telt i haven eller bo på B&B i nærheden.  

ISABELLE EVITA SØNDERGAARD
Isabelle Evita Søndergaard er uddannet i klassisk hatha yoga på ashram i Indien og efteruddannet i yin yoga i Danmark. Hun er desuden coach, mindfulness-instruktør og forfatter til bogen De 5 Årstiders Energi. Med over 3500 timers undervisningserfaring igennem de sidste 8 år som fuldtidsyogalærer har Isabelle Evita Søndergaard specialiseret sig i yin yoga og den traditionelle kinesiske medicin. Hendes udgangspunkt er at vi er bygget forskelligt og bruger vores kroppe forskelligt. Derfor kan det kræve individuel vejledning at finde frem til de helt rigtige stillinger for os hver især. 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger