1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Kreta

Arrangør:YogaWinni.dk og Spies Rejser
Placering:Kreta
Fra:25/4/2024 kl. 08:00
Til:2/5/2024 kl. 18:00
Antal visninger:260

Yogarejse med Winni Petersen til Kreta 

Hvornår: 25/4 – 2/5 2024

Pris: 6.795,- pr. person 

Afrejse fra: København og Billund

Nyd foråret på Kreta med blomstrende appelsintræer, og få en ugesskøn yoga med fuld havudsigt fra en dejlig yogaterrasse.

Havudsigt fra din balkon

Erfaren yogainstruktør

Dejligt hotel i den hyggelige fiskerby, Makrigialos

PROGRAM

 På rejsen dyrker vi yoga to gange dagligt af cirka halvanden times varighed – om morgenen i solopgangens skær samt sen eftermiddag.Yogaen vil primært være hatha yoga, lange rolige yin stræk, vinyasa flow, guidet meditation, forskellige åndedrætsøvelser og guidet afspænding. Vi vil også prøve at stå på hovedet, og der vil være mulighed for næseskylning for dem, der har lyst. Winni har næseskyller med til alle. Undervisningen foregår udendørs på en stor tagterrasse med smuk udsigt over Middelhavet.

Mellem yogaklasserne kan du finde en plads i solen eller skyggen ved et af hotellets poolområder eller gå ned på stranden og nyde en svømmetur i det klare vand. Du kan også slentre en tur i strandkanten, tage på vandretur i bjergene eller medbringe en bog og slappe af i den lille fredelige fiskerby Makrigialos. Der er rig lejlighed til at være social i løbet af ugen. Dem, der har lyst, spiser sammen morgen og aften i restauranten. Har du mere lyst til at have tid for dig selv, er der også gode muligheder for det. Rejser du alene, skal du ikke bekymre dig – du vil aldrig være alene, medmindre du selv vælger det. 

Winni Petersen

Din yogalærer på rejsen er Winni Petersen, hvis undervisning er baseret på hatha yoga. Winni har taget E-RYT 500 i Indien, som er den højeste yogalæreruddannelse, man kan tage, og hun deltager løbende i yogakurser både i Danmark og udlandet. Winni har haft sit eget yogastudie i Solrød  i mere end 10 år og har stor erfaring med yogarejser. Du vil altid føle dig tryg og godt tilpas i hendes hænder. 

HER SKAL DU BO

Ocean Beach Club, Kreta 

Ocean Beach Club er bygget med fokus på luksus og afslapning. Hotellet vender mod havet og ligger lige oven for en af Kretas bedste strande. Hotellet har en god restaurant med sund mad, en spaafdeling og et motionsrum samt SATS-holdtræning, hvis du trænger til mere motion.

PRAKTISK INFORMATION 

Prisen er 6.795,- pr. person (ved to personer i delt værelse).

I prisen indgår:

Flyrejse t/r med Sunclass Airlines

Mad ombord på flyet

25 kg bagage ombord på flyet samt 5 håndbagage

Bus fra lufthavnen til hotellet t/r

Delt 2-værelses Club House Suite med havudsigt

Yoga

Valgfrie tilkøb

Tillæg for at bo alene: fra 1300,-

Morgenmad: 635,-Halvpension (morgenmad og aftenmad inkl. 1 drikkevare til maden) kr. 1.750,-

Priser for andre værelsestyper kan ses på tilmeldingslinket. 

Vær opmærksom på

Bustransfer fra lufthavnen tager ca. 2 timer og 15 minutter plus pause undervejs. Køreturen går ad naturskønne og nogle steder snoede veje. Omkring halvvejs vil der være et stop, hvor du kan købe drikkevarer og snacks eller benytte toilettet.

Der er maks. 20 pladser på denne rejse – hurtig reservation anbefales.

Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere.

Pladserne tildeles i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage, om du har fået plads på rejsen.

Medbring egen yogamåtte.

Vi tager forbehold for ændringer i programmet, og tillader vejret ikke, at der trænes udendørs, kan træningen blive flyttet til andre tidspunkter på dagen, hvor det vil være muligt at benytte de indendørs faciliteter. 

Skatter og afgifter:

De græske myndigheder opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Skattesatsen for Sunprime Platanias Beach (kategori 4) er 3 euro pr. værelse pr. nat. 

OM FLYREJSEN 

Vi flyver direkte til Kreta fra København og Billund. 

Fra København:

Afrejse fra København 25/4 kl. 17.00, ankomst på Kreta kl. 21.10

Hjemrejse fra Kreta 2/5 kl. 22.40, ankomst i København kl. 01.10 (5/5)

Fra Billund:

Afrejse fra Billund 25/4 kl. 07.00, ankomst på Kreta kl. 11.30

Hjemrejse fra Kreta 2/5 kl. 12.40, ankomst i Billund kl. 15.10 

Spørgsmål og yderligere informationSpies SportTlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12sport@spies.dk


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger