1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yoga, Helse og Nydelses retreat

Arrangør:Vita Cure v/ Christina Rose
Placering:Krokshult 5, Ryd, Sverige - Skoven Kalder
Fra:8/11/2024 kl. 15:30
Til:10/11/2024 kl. 11:30
Antal visninger:171

Jeg er glad for at kunne meddele, at det er lykkes mig, at få plads til retreat på dette super skønne og næsten fuldt bookede (for 2024) retreat sted.


Retreatstedet ”𝘚𝘬𝘰𝘷𝘦𝘯 𝘒𝘢𝘭𝘥𝘦𝘳 ligger, som navnet antyder, midt ude i skoven ca. 2,5 timers kørsel fra København. ”𝘚𝘬𝘰𝘷𝘦𝘯 𝘒𝘢𝘭𝘥𝘦𝘳 er nyistandsat med respekt for naturen og består af et hovedhus fra 1892, en smuk yogasal med varme i gulvet og udsigt til skoven uden for.
Spredt ud på grunden og placeret i samspil med naturen ligger der 5 hytter med hver deres udtryk og charme, det er her, du skal bo.
Stedet har også en sauna midt ude i naturen og med kig til søen. Her har vi mulighed for at forkæle og blødgøre kroppen med saunagus og søbadning i den smukke skovsø.
Du vil blive forkælet med den lækreste sunde mad tilberedt af friske, lokale råvarer.
Du vil komme hjem med et større mentalt og fysisk overskud, og være mere bevidst om, hvad der er betydningsfuldt for dig i dit liv.
Samtidig vil du få mulighed for at få igangsat en proces, hvor uønskede vaner og tanker så småt begynder at flytte på sig, for at give plads til den forandring, som du ønsker.


Program (forbeholder ret til ændringer):

Fredag d. 8/11-24

Kl. 15.00 – 15.30: Ankomst, indkvartering (skift gerne til yoga tøj😉)

Kl. 15.30 -16.00: Velkomst, kaffe, te og kage

Kl. 16.15 – 17.30: Yoga i salen

Kl. 18.30 – 20.00: Middag og hygge

Kl. 20.15 - 20.45: Yoga Nidra i salen

Lørdag d. 9/1 -24

KL. 7.30 – 8.15: Morgendyp i søen for de friske

Kl. 8.30- 9.15: Morgenmad

Kl. 9.30 – 11.00 Yoga i salen (energi til dagen)

Kl. 11.15 – 12.15: Oplæg om at ”spise sig rask eller spise sig syg”

Kl. 12.30 – 13.30: Frokost

Kl. 13.45 – 15.30: Yoga i salen (vi gearer ned)

Kl. 16.00 – 17.30: Sauna gus og dyp i søen

Kl. 18.30 – 20.00: Middag

Kl. 20.00 Socialt hygge med snacks, kaffe og te eller egen tid

Søndag d. 10/11-24

Kl. 8.00 – 8.45: Dyp i søen for de friske

Kl. 9.00 – 10: Yoga i salen

Kl. 10.15 – 11.30: Brunch

Kl. 11.30: Fællesbillede og afsked

Din underviser:

Jeg hedder Christina Rose, jeg er 50 år og bor i Sorø hvor jeg arbejder som Yogalærer og Healthmentor.

En Healthmentor er en behandler, der er optaget af din inderside, dine cellers tilstand. Tilgangen er, at hvis din krop ikke samarbejder og du oplever noget, du gerne vil af med (alt fra træthed og hovedpine, til gigt, diabetes og andre sygdomme og skavanker) så kan vi via kost, kosttilskud og levevis både tilbagerulle og forebygge (det vil jeg holde et oplæg om på retreatet).

Jeg har stor fokus på work-life balance og at finde ro og åndehuller, da en stor del af befolkningen oplever stress symptomer og da stress er en stor årsag til andre sygdomme.

Indenfor yogaens verden er jeg uddannet Yin – Vinyasa – og Børne yogalærer og certificeret ved det internationale Yoga Alliance – ligesom jeg har kurser i restoativ yoga og en uddannelse i Hormon yoga.

Fokus på dette retreat er NYDELSE, at mærke kroppen, at slå hovedet fra og for dem der ønsker – energi givende socialt samvær.

Priser:
Pris pr. person (hvis du booker senest d. 1.maj 2024):

• i delt dobbeltværelse er kun 4.050 dkr pr person
• I 3-4 personers værelse er kun 3895 dkr pr. person
• I enkeltværelse er kun 4495 dkr pr person.


Priserne er inkl fuld forplejning og vand, kaffe og te. Sengelinned og håndklæde skal medbringes. Yogaudstyr forefindes på stedet. Prisen er eksklusiv transport.
Efter 1. maj stiger priserne med 500kr pr. person.
Der er 19 pladser

Det fulde beløb betales ved tilmelding.
Jeg glæder mig rigtig meget til at give dig den skønneste weekend hos ”𝘚𝘬𝘰𝘷𝘦𝘯 𝘒𝘢𝘭𝘥𝘦𝘳.

Der er ikke bad og toilet på værelserne. Der er ml 20 -200 meter fra hytterne til toiletter i hovedhuset, til gengæld må der tisses i skoven 😊
Din underviser er Christina Rose, Yogalærer og Healthmentor.

Tilmelding:
Skriv en mail til christina.rose74@me.com med ønske om værelse (3-4 pers, dobbelt eller enkelt værelse). Er I flere der gerne vil dele værelse, så skriv alle navne. Faktura fremsendes til afsender mail og tilmelding er bindende og kan ikke refunderes (med mindre retreatet bliver aflyst).

 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger