1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yoga, qigong & saunagus med bobler

Arrangør:DitLiv-DinTrivsel.dk & Yogawellness.dk
Placering:Gudskov, Otterup, Fyn
Fra:25/8/2024 kl. 10:00
Til:25/8/2024 kl. 14:00
Antal visninger:154

Kom og vær med til den ultimative luksuskombination af yoga, qigong og saunagus i de skønneste omgivelser i Gudskov på Fyn.

De tre variationer af aktiviteter har hver især både fysiske og mentale fordele og den samlede pakke hjælper dig bl.a. til at:
– reducere stress
– øge din fleksibilitet
– optimere fysisk og mental balance
– skabe bevidsthed på åndedrættet
– styrke kredsløb og blodgennemstrømning
– forbedre din nattesøvn
– slappe af og give slip
– opnå en følelse af velvære  

 

Programmet for dagen:
10.00 Qigong på græsplænen
10.45 Pause
11.55 Yin yoga og afspænding på græsplænen
11.40 Omklædning til saunagus
11.55 Saunagus
13.25 Snacks og bobler
14.00 Tak for i dag   

 

DINE VÆRTER OG UNDERVISERE
Lisbeth Danielsen:

Lisbeth har haft egen daglig yogapraksis i mange år og hun er uddannet som både yoga- og qigong-instruktør.Lisbeths yogaundervisning udspringer af Hatha yoga med et tvist af flow- og yin-yoga. Både hendes yoga- og qigongundervisning har fokus på smidighed, styrke og mentalt velbefindende.

Lisbeth tror på, at vores fysiske velvære og mentale sundhed er tæt forbundet. Derfor tilbyder Lisbeth også wellnessbehandlingerne: Aroma Touch Terapi og Japansk Lifting.

Lisbeth fokuserer på konstant at udvikle sig som underviser, og deltager derfor jævnligt på kurser/seminarer/workshops både i yoga og qigong – livslang læring 

Pia Mandalis:
Pia har en stor passion for yoga og mindfulness, og bruger det til at skabe fordybelse og nærvær i nuet og bevare en balance i livet.

Hun elsker at dele kilden til personligt vel-være med andre gennem events, retreats og yogaklasser, samt wellnessbehandlinger fx Japansk lifting og Aroma Touch Terapi.

Pia er uddannet i yin yoga og mindfulness, samt facilitering af personlig vækst. Hun bruger aktivt naturen og inspireres af freden og skønheden i de cykliske processer, som også afspejles i livet.

Pia har en holistisk tilgang til livet og næres af meningsfulde relationer og de små øjeblikke af lykke, der skabes igen og igen i hverdagen.  

 

DET HURTIGE OVERBLIK
Hvem:
Alle kan deltage, ingen forhåndskendskab nødvendig. Hvis du har hjerteproblemer eller er gravid, så kontakt lægen forud for deltagelse i saunagus.

Der er plads til max 12 deltagere.

Hvor:
Gudskov Svømmehal, sauna & fitness, Grusgyden 66, 5450 Otterup

Hvornår:
Søndag d. 25/8 kl. 10.00 - 14.00

Undervisere:
Lisbeth Danielsen & Pia Mandalis + gusmestrene Lone & Jan

Tilmelding:
Send en sms til Pia 28951370 eller Lisbeth 29802551

Pris:
400,- kr. 

Medbring:
– løstsiddende og behageligt tøj
– udendørssko– 1-2 tæpper
– evt. yogamåtte
– badetøj
– to badehåndklæder
– klipklappere
– drikkedunk 

Omklædningsrummet åbner 10 minutter før start. 

 

I tilfælde af dårligt vejr, afholdes eventet (delvist ) indendørs.  

 

Vi glæder os til at forkæle dig gennem dagen ❤️

Kærligst Lisbeth & Pia  

 

Kontakt
Lisbeth 29802551 eller Pia 28951370  

Se mere på ditliv-dintrivsel.dk eller yogawellness.dk       


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger